Kvalitet og oldschool værdier

Goodworks er baseret på lige dele kærlighed til kvalitet og oldschool værdier som engagement og integritet. Den tilgang til arbejdet har rødder tilbage til ejerens morfar, Verner Rudolf, der kom fra ingenting og blev selvstændig for at forsørge sin familie. Han var kendt som en klippe af en mand, man altid kunne regne med. Så det er hverken Churchill eller Hitchcock, der pryder vores logo, men den kolde cigar – kollegernes øgenavn for Verner, når han ikke selv var i nærheden.

Hos Goodworks får du mere end 20 års erfaring inden for kommunikation, markedsføring, grafisk design og journalistik. Den baggrund og de erfaringer bruger vi, når vi skal fortælle historien om, hvem I er, hvad I tror på, og hvordan I gør forretninger. Kort sagt: den troværdige kommunikation, der hjælper din virksomhed med at skabe resultater.